Om huskies

Udseendet

Pelsen

Temperament

Helbred og pleje

Motion og foder

Køre slæde

Om huskies...

 

Det gælder for Huskies som det gælder for mennesker: Der kan være stor forskel fra individ til individ, så det du finder her er kun generelle retningslinjer – ikke en facitliste, som du kan slå op i og sige: ”Sådan er en Husky”.

 

Men først lidt historie: Siberian Husky'ens forfader blev udviklet af Chukchi-folket, en stamme af oprindelige folk i det østlige Sibirien. Husky'ens kraftige, dobbelte pels, omgængelige væsen og hang til gang i den, gør det til en perfekt arbejds-, jagt og familiehund i klima med gennemtrængende kulde og kraftige snestorme.

 

For tusind år siden etablerede Chukchi'erne deres landsbyer i Sibiriens kolde og ugæstfri terræn, hvor både sult og kuldedød var en reel trussel. Så når stammens jægere drog ud for at skaffe bytte til landsbyen, havde de brug for en stærk, stædig og hurtig hund for at trække byttet tilbage, uanset vejrliget - og med den hensigt udvikledes Husky'ens forfader. Det blev til en hund af mellemstørrelse, der kunne arbejde sammen i flok, trække en last af moderat størrelse og gøre arbejdet med mindst muligt energiforbrug.

 

Det fortælles at Chukchi-stammen overlevede udslettelse af Kosakkerne på grund af deres Huskies. De pakkede alle deres ejendele og familier på hundeslæder og flygtede nordpå - væk fra de indtrængende kosakker, der var interesserede i Chukchiernes territorier på grund af den rige forekomst af pelsdyr. Til sidst blev kosakkerne fanget midt i det kolde, hvide intet, og det var en smal sag for Chukchierne at gøre en ende på invasionen fra syd.

 

Siberian Huskies som vi kender dem i dag, blev bragt til Alaska i begyndelsen af dette århundrede af nordmanden Leonhard Seppala, der også udødeliggjorde racen ved at deltage med sine hunde i den sagnomspundne transport af serum til byen Nome i 1925. Hans førerhund - eller Baas - hed Togo, men til Seppalas store fortrydelse, blev det hunden Balto, der var førerhund hos en anden musher, som løb med hele æren. Sidstnævnte er blevet foreviget i en bronzeskulptur, der i dag står i Central Park i New York, og der er desuden lavet en spillefilmslang tegnefilm om hans bedrifter.

 

 

...og om ulve

 

Alle hunde nedstammer fra ulven. Og Husky'en især. Når man har delt hus med en Husky, går det op for en, at der er mange fælles træk, ikke kun hvad udseendet angår, men også når det drejer sig om adfærd. Og derfor er det naturligt at vende blikket mod dette mageløse rovdyr for en stund.

 

I litteraturen verserer der mange historier om ulve, der har forgrebet sig på mennesker - lige fra "Den lille Rødhætte" til mere "dokumentariske" beretninger. De er hovedsageligt opstået som myter, skabt i et jægersamfund, der følte sit bytte truet af en jæger, der var endnu dygtigere end den tobenede, og de fleste af disse beretninger har meget lidt eller intet på sig.

 

Der findes imidlertid nogle få dokumenterede beretning om, at ulve skulle have angrebet mennesker, og statistisk set er risikoen for at blive angrebet af en europæisk ulv noget større end risikoen for angreb af en nordamerikansk ulv. Forskerne har ikke en entydig forklaring på årsagen til dette, men under alle omstændigheder er der tale om en promilles promille når risikoen skal beregnes. Det er dog et faktum, der ikke skal ignoreres i den debat, der har verseret efter ulven igen er vendt tilbage til Danmark.

 

Ulven er et flokdyr, og oven i købet med et utrolig højt udviklet socialt hierarki. Alle i flokken er klar over sin rolle, og alle opfylder denne rolle til punkt og prikke. Det er nødvendigt, for ellers overlever flokken ikke. Dette stærke flokfællesskab genkendes hos Husky'en, og derfor er det også sjældent, at man ser Huskies, der lever alene. Oftest har familien to eller flere, og starter man med Huskies, kan man lige så godt gøre sig klart fra starten, at det næppe holder ved den ene.

 

Vi har også observeret en slags "telepatisk" evne, Huskies imellem, der kommer til udtryk, når de "jager" sammen. Ind imellem mødtes vore to første huskies med fire øvrige fra et "dele-spand" på et indhegnet skovareal, hvor hundene kunne gå frit. Så slog de sig sammen i én stor flok med Chuk som Alfa (flokleder), Freia som Beta (kronprinsesse) og de øvrige i et jævnt lag der under - og så kunne jagten begynde. I dette tilfælde var det kun leg. De udså sig et "bytte" blandt de andre hunde på pladsen, jagede det, rundede det op og holdt det i skak - ikke med aggression, men ved simpelt hen at dække alle "byttets" flugtveje, og "dække hinandens markeringer", helt automatisk, og uden synlig kontakt. Den ene vidste instinktivt hvad de andre gjorde, og således udgjorde de én stor homogen flok.

 

Det vil i øvrigt komme for vidt at beskrive alle indre lighedstræk i detaljer her. Men det skal nævnes, at man i England har undersøgt hvor mange af 15 udvalgte ulve-adfærdsmønstre, der stadig fandtes nedarvede i forskellige hunderacer. Her toppede Siberian Husky listen med 15 ud af 15 - og Husky-hvalpe udviklede tilmed disse adfærdsmønstre tidligere end ulve-hvalpe.

 

Med hensyn til den ydre lighed, er den påfaldende, omend ulve generelt er noget større end deres domesticerede fæller. Du kan sammenligne i sidens billedgalleri, hvor ulvebillederne henholdsvis stammer fra Givsgud Zoo og Skandinavisk Dyrepark på Djursland.

 

Et besøg i Skandinavisk Dyrepark ved Nødager på Djursland eller Givsgud Zoo ved Billund kan i øvrigt stærkt anbefales. Begge steder har indrettet gode anlæg til ulve.

 

  • Film om ulve

  • Fotogalleri

Ifølge racestandarden skal en fuldt udvokset han måle mellem 52 og 58 cm over skulderen, mens en hun er lidt mindre. Vægten varierer mellem 18 og 28 kilo, igen med hunnerne som de mindste. Hundens krop bør være en anelse længere end den er høj, og det totale billede af hunden er atletisk, i balance og yndefuldt.

 

Farverne kan variere fra hvid over rødbrun til sort - og i øvrigt rumme alle kombinationer her i mellem. Alle farvevarianter accepteres på udstilling, hvilket også falder godt i tråd med, at rigtige Huskyejere oftest er mere interesserede i trækegenskaber end farver.

 

Øjnene er enten brune eller blå - eller en kombination af disse. Et blåt og et brunt øje i samme hoved er på ingen måde usædvanligt for denne race - ej heller et brunt øje, der indeholder en blå splint. Øjnene er ofte omgivet af en lys maske, hvilket er med til at understrege indtrykket af en venlig men vagtsom hund. Ørerne skal være rejst, trekantede og ikke for store.

 

Temperamentet er udadvendt, venligt og nysgerrigt. Hvalpe kan omsætte denne nysgerrighed i destruktion, og de kan være en ren plage, indtil de finder ud af, hvem der er chefen i huset. Det gælder også for voksne hunde, at de kan have trang til destruktion, hvis de er for meget alene. Det kan gå ud over sko, sofaer, døre, hvad som helst, hvis de ikke får tilstrækkelig adspredelse.

 

Hvis man er til den slags, afholdes der i sommerhalvåret udstillinger over hele landet, både under Dansk Kennel Klub og Dansk PolarHunde Klub.

 

De polare hunderacer har nogle fælles karakteristika. Det ene er halen, der som regel bæres stolt som en fane, rullet op på ryggen. Det andet er deres pels, der er dobbelt med en blød, tæt inderpels og som holder på kropsvarmen, og så et lag dækhår som holder vand væk fra huden.

 

Den dobbelte pels forhindrer ikke alene varmen i at forsvinde fra kroppen og fugten i at komme ind. Den er også let at holde. Huskies, der går ude hele året, vil som regel fælde én til to gange årligt. Det er en heftig fældning, der kan få knap så erfarne Husky-ejere til at spekulere på om hundens helbred nu er i orden. Det kan se ud som om hunden taber 8-10 kilo i den periode, men det er pels alt sammen. Fældningen starter typisk på lårene og spreder sig over nogle uger op over kroppen for så til sidst at slutte på hoved og brystkasse. Amerikanerne taler om at en Husky ”blows its fur”, og det er en meget rammende beskrivelse. Det ser ud som om underpelsen ”eksploderer” ud gennem dækhårene.

 

Går hunden imidlertid indendørs, kan fældningen være et problem. Det laver uorden i hundens biologiske ur så fældning i større eller mindre mængde vil forekomme hele året rundt. Og specielt underulden er vanskelig. Et par mørke bukser kan skifte farve ved nærkontakt med en fældende Husky, så man skal være indstillet på dagligt arbejde med striglen, hvis man vil holde bund i problemet. Og det er under alle omstændigheder et godt råd at give sine gæster ikke at bære mørkt tøj når de besøger et hjem med en Husky i fæld.

 

Huskyen er en rolig og afslappet familiehund, men den er samtidig meget flok-orienteret og knyttet til sit territorium. Til gengæld fortolker den sit territorium meget bredt. Det betyder tre ting:

 

For det første er den venlig mod fremmede og den gøer yderst sjældent. Det er med andre ord en elendig vagthund, så du skal ikke anskaffe en Husky til at bevogte matriklen. Hvis du gør, er det bedste du kan håbe på, at en eventuel indbrudstyv vil blive afskrækket af hundens udseende. Han vil i hvert fald ikke blive det af hundens opførsel. På den anden side, vil en Husky med stor sandsynlighed forsvare dig som flok-medlem, hvis du bliver angrebet. Det har vi oplevet ved et par lejligheder.

 

For det andet vil en Husky finde det naturligt at deltage i flokkens (læs: familiens) daglige liv. Det omfatter også pasning af eventuelle børn, som den vil opfatte som hvalpe og behandle i overensstemmelse hermed. Sådan gør man nemlig i ulveflokken, så det vil en Husky også gøre. Det er ikke altid at Huskyens og forældrenes opfattelse af yngelpleje stemmer overens, så man skal nok være indstillet på at indgå nogle kompromisser hvis der er småfolk i huset. Men en Husky vil ikke angribe et barn af ond vilje. Til gengæld er det vigtigt at lære barnet så tidligt som muligt, at din Husky ikke er et tøjdyr, og den skal respekteres og have lov at være i fred, når den har lyst til det. Det flok-orienterede kommer desværre også til udtryk i, at separationsangst, også kaldet Alene-hjemme-problemer ikke er ukendt hos racen. Det kan give anledning til mange frustrationer, både hos mennesker og dyr, men det kan behandles.

 

For det tredje har Huskies en meget bred fortolkning af territorium. Den vil ikke nødvendigvis nøjes med en indhegnet have, så den kan godt finde på at strejfe. Derfor kan det være nødvendigt med et højt, solidt hegn, og du skal heller ikke ubetinget regne med, at du kan gå med den uden snor.

 

Endelig har Huskies en tendens til at være meget selvstændige, grænsende til det arrogante. Det er grunden til, at du sjældent ser en Husky øverst på sejersskamlen, når der er dressur-konkurrencer. Den vil højst sandsynligt være helt klar over hvad du vil have den til at gøre, når du giver en kommando, men du skal ikke regne med den gider udføre den. Den vil i hvert fald først vurdere ”what’s in it for me?”, og derefter vil den – måske – gøre som du forventer.

 

Garvede opdrættere siger, at særligt syge individer opstår enten ved indavl eller ved for intensiv avl på en bestemt tæve. Men selv om der er relativt få Huskies i Danmark, er de ansvarlige opdrættere (og dem er der heldigvis flest af) meget opmærksomme på at importere nyt blod, således at indavl ikke opstår. Ikke desto mindre er en lidelse som hoftedysplasi desværre ikke længere ukendt blandt Huskies. Men ved at sikre sig, at forældredyrene til ens kommende hvalp er HD-fotograferet og godkendt, er man langt med at undgå denne smertefulde lidelse.

 

Det samme gælder for den arvelige øjensygdom Cataract, hvor det også er en god idé at se forældredyrenes papirer. Og endelig har vi i familien haft store problemer med ørelidelser - paradoksalt nok, idet Husky-ører er opretstående og "åbne".

 

Men der ud over er Huskies generelt sunde og raske. Vrøvl med tandstilling, tårekanaler og åndedræt, der hos andre racer er fremkommet gennem avlen, er ukendte hos Huskies, og sørger man for at få dyret paraplyvaccineret mindst hvert andet år, er man langt i bestræbelserne på at få en hund med et langt, sundt liv.

 

Hvad angår pleje, så bader vi vores Husky en til to gange om året, blandt andet for at hjælpe fældningen på vej, og derudover får den med striglen efter behov. Det behov kan imidlertid være stort i perioder, specielt i foråret, hvor den store fældning af vinterpelsen sætter ind. Så kan det være en daglig opgave i 4-5 uger.

 

Kløerne slides normalt af sig selv, men som på alle hunde, skal Huskyens vildtklo skal selvfølgelig have lidt pedicure ind imellem.

 

Du kan også komme ud for at din Husky kan lide af zink-mangel. Det begynder som sårdannelser på læber og snude, og kan brede sig til resten af kroppen. Men det kan let kureres ved at fodre med et zink-beriget foder.

 

Og så skal man naturligvis være opmærksom på flåter i perioden april-september. Selv om en flåt kan være svær at finde i en tæt Husky-pels, er det vigtigt at få dem fjernet i en fart for at minimere risikoen for at hunden smittes med den nervesygdoms-lignende infektion Boreliose. Denne infektion kan være livstruende, både for hunden og for mennesker.

 

Det er vores erfaring at en times morgentur, en halv time til tre kvarter om eftermiddagen og 20-30 minutter før sengetid er tilstrækkeligt til at holde en Husky i rimelig form. Rimelig form betyder, at den ikke bliver fed af sin fodermængde, at konditionen rækker til vild leg og at psyken er tilstrækkelig stærk til at håndtere ekstraordinære påvirkninger som for eksempel udstillinger og togrejser.

 

Der skal imidlertid mere til, hvis du dyrker slædesport med din Husky. Så skal der trænes minimum et par gange om ugen, og det er en god idé at cykle en tur med hunden ind imellem træningsturene. Tal eventuelt med en erfaren slædekører og hør hvordan du tilrettelægger et godt program for din Husky.

 

Hvad angår foder, så er en Husky forholdsvis nøjsom. Det siges at man kan holde to Huskies på samme fodermængde som én Schæfer. Men dyrker du slædesport, skal der selvfølgelig mere til i vinterhalvåret.

 

Hundefoder er en blomstrende industri, og du kan få det i varierende prisklasser. Desuden kan du finde et væld af opskrifter på ”hjemmelavet” hundefoder på nettet. En god tommelfingerregel er dog, at du får hvad du betaler for, så undgå det billigste supermarkedsfoder. Det indeholder for lidt næring, og det bliver for dyrt at bruge i længden, fordi alt for meget af det ”kommer ud igen i den anden ende” uden at blive optaget af hundens organisme. Gå som minimum efter et foder i mellemprisklassen og af anerkendt fabrikat. Så går du ikke helt galt i byen.

 

Du kan eventuelt gå efter et foder, der er tilsat zink og glucosamin – det første for at undgå at hunden får sår på grund af zink-mangel, og det sidste for at forebygge slidgigt.

 

Dyrker du slædesport med din Husky, skal du imidlertid gå efter et foder til højtydende hunde. Tal eventuelt med din dyrlæge. Han vil sikkert anbefale dig et foder, som han har økonomiske interesser i, men fred være med det – det vigtigste er, at du kan være sikker på det indeholder det din hund har brug for, når den skal yde.

 

 

En Husky er en slædehund. Den er gennem omhyggelig genetisk udvælgelse og avl forfinet til at ville trække. Den elsker at bruge sine kræfter - og den har mange af dem. Det oplever du blandt andet, når du går tur. Så når den nu er beregnet til at trække, hvorfor så ikke lade den gøre det som den er skabt til? Det kan også give dig nogle fine oplevelser med dit dyr i naturen.

 

At du kun har én eller to hunde skal ikke betyde en begrænsning i hverken din eller hundens mulighed for at udfolde sig. Der findes to etablerede "énhundeklasser" i organisationsregi. Den ene er Nordisk Stil eller Pulka. Her trækker hunden en lille vogn eller slæde (pulk), mens musheren løber (helst på ski) ved siden af. Den anden klasse er Velo-klassen, hvor hunden trækker en mountainbike – forhåbentlig med dig på.

 

Udenfor organisationsregi har du også muligheden for at bruge en sparkstøtting. En spark består af to stålmeder, påmonteret en sæde-lignende konstruktion med "høj ryg". Dette ryglæn fungerer også som håndtag eller styr, idet man står på mederne bag ved sædet. Hele konstruktionen er fleksibel og styres på slædemaner ved at vride sparken til den side, man ønsker at dreje.

 

Der kan købes løse hjulsæt til at montere på mederne, og dermed har man en lille vogn i stedet for en slæde. Hjulene er i øvrigt lavet sådan at sparken bevarer sin fleksibilitet, så med hjulene på, styres den stadig på slædemaner, hvilket er en anderledes fornemmelse i forhold til at køre vogn. Vogne styres normalt med rat eller med styr som en cykel, og du bruger kun kropsvægten til at holde balance. Men på en "spark-vogn" skal du bruge kroppen aktivt for at runde svingene.

 

Endelig er der også den mulighed, at din(e) hund(e) kan blive en del af et blandet spand hos en erfaren musher. Begrænsningen er dog, at du som et "mindretal" i spandet må regne med, at du må nøjes med rollen som "andenkører". Når der for eksempel køres løb, er det selvfølgelig naturligt at lade "førstekøreren" tage over. Han er den rutinerede, og han kender sine egne hunde (flertallet i spandet) ud og ind. Du kan af samme grund risikere at din hund helt bliver taget af spandet til løb, fordi "førstekøreren" ikke føler sig tryg med en fremmed hund i spandet, hvilket også er helt legitimt.

 

Og så skal du i øvrigt være opmærksom på at du ikke må lade din hund trække dig i halsbåndet (med mindre I går tur). Den skal bruge en særlig træksele, som beskytter dens ryg og ben mod overbelastning. Du skal heller ikke lade din hund trække dig, hvis luftfugtigheden er tæt på 100 og/eller temperaturen er 15 plusgrader eller mere. Det giver fare for lungeproblemer og dehydrering. Vær også opmærksom på, at det er dig der skal sige stop! Hunden giver nemlig ikke op, før den segner, så start forsigtigt og lær at tyde hundens små signaler, der siger at det er tid at holde inde!

 

Endelig er det vigtigt at vide, at det i Danmark ikke er tilladt at dyrke trækhundesport på steder hvor færdselsloven gælder. Det gør den for eksempel i parker og på offentlig vej, men ikke i statsskovene. Her skal du til gengæld søge skovridderen om køretilladelse.

 

  • Film om slædekørsel

  • Fotogalleri